Fotografi på alle mulige måder
Mit arbejde drives frem af min kærlighed til fotografi og visuel historiefortælling. Jeg har en minimalistisk, æstetisk tilgang til mit arbejde og er inspireret af mennesker, litteratur, hverdagsliv og de rum vi bevæger os i. Poesi, fly og planter tilfører et ekstra krydderi til mit liv. Efter min mening ville vores verden have godt af en større opmærksomhed på og bevidsthed omkring de fotografier, vi sender i omløb, og hvordan de påvirker vores liv og identitet.
​
Jeg arbejder som kunstner, fotograf og underviser og er medlem af udstillingsudvalget på Galleri Image i Aarhus, hvor jeg har kurateret flere udstillinger og events.
Desuden arbejder jeg for tiden på at udvikle et forløb i kunstfotografi til små børn. Jeg håber at kunne vække nysgerrighed og en bevidst kritisk holdning hos børnene i mødet med fotografi i vores visuelle kultur.
​
Jeg har studeret fotografi på The Arts University Bournemouth, hvor jeg vandt Metro Student Bursary i 2003 for mit afgangsprojekt Interior. Efterfølgende studerede jeg Visuel kultur på Københavns universitet, hvor jeg skrev mit speciale, Study of a Girl – Et speciale om det sublime fotografi og den fotografiske cyborg i 2007. Under mit kandidatstudie medstiftede redigerede jeg fotomagasinet Filter – for fotografi.